Virksomhedskommunikation – vi bygger både kernefortællingen og kommunikationsplanen

Det er afgørende, at en virksomheds strategiske kommunikation forankres i en solid forretningsforståelse – det ved vi fra mange års erfaring som kommunikationschef og rådgiver i større danske virksomheder og organisationer.

Vi kan kortlægge og bygge (eller forny) den kernefortælling, der bør være fundamentet for al virksomhedskommunikation. Vi kan også bygge hele planen, hvor de centrale budskaber er gennemarbejdede og tilrettelagt, så der kommunikeres præcist og rettidigt til alle relevante interessenter. Både internt og eksternt.

Vi kan også hjælpe med eksekvering, hvad enten det er artiklerne og videoerne til intranettet, CEO-mailen til kunder og samarbejdspartnere, pressemeddelelsen, der skal få historien ud at leve, infografikken til de sociale medier eller noget helt femte. Derudover tilbyder vi medietræning, der giver jeres ledelse en forståelse for medielandskabet samt træner dem i at få deres budskaber præcist og effektivt ud over rampen.

Hvad enten det drejer sig om store eller små kommunikationsopgaver, går du ikke forgæves hos os. Vi har mange års erfaring at trække på, når vi skal tilrettelægge og eksekvere på kommunikationen hele vejen rundt i forbindelse med nyheder fra din virksomhed – både positive og negative. Det kan være nye opkøb, større afskedigelsesrunder, udrulning af ny strategi eller i forbindelse med opkøb og fusioner.

Også her kan vi bygge den fulde plan og sikre rettidig og præcis eksekvering i forhold til alle relevante stakeholdere.


Det siger vores kunder

Vi har hjulpet kapital- og venturefondenes brancheorganisation i Danmark i forbindelse med deres strategiproces. Vi har rådgivet om strategiske fokusområder, bidraget til analysearbejdet med en stakeholderanalyse, der satte fokus på nøglestakeholderes syn på DVCA og branchen, og vi har faciliteret de strategiske drøftelser på bestyrelsesniveau.

“Borgen Communications & Public Affairs har på meget fin vis hjulpet os i forbindelse med vores strategiproces. Med deres store netværk, politiske indsigt og gode forståelse for kapital- og venturefondsbranchen har de leveret værdiskabende rådgivning og sparring hele vejen igennem.”
– Henriette Kinunnen, CEO i DVCA